Isklatring er jo i grunden noget mærkeligt noget. Man væljer frivilligt at gå udenfor når det er rigtigt koldt og stiller sig, også helt frivilligt, i skyggen hvor der er endnu koldere. Så spænder man nogle "jerndimser" på fødderne og udstyrer sig med isøkser i hænderne og så går man ellers igang med at hakke sig op ad et frossent vandfald alt imens man bliver enormt bange og får så meget mælkesyre i ens underarme at hele ens krop tils sidst ryster. Taget dette i betragtning og taget i betragtning at der var nogle der var med i Norge sidste år som ved hvordan isklatring foregår var det jo et lille mirakel at der igen var en flok der i midten af februar tog afsted fra Siersbæklund til Rjukan i Norge. Med var også nogle der hellere ville give sig i kast med skiløb. At der er nogen der har lyst til at tage op på fjellet hvor der var vindstille, høj sol og ingen minusgrader (i hvert fald i solen) er jo uforståeligt, især for dem valgte at klatre is.
Hvad gør man når der er 15 minusgrader udenfor?
