søndag den 13. januar 2008

Julefrokost 2007

Lidt forsinket kommer her en lille reportage fra årets (2007) julefrokost. Som sædvanlig startede denne med at deltagerne i nisselegen gættede sine drillenisser, nogen var sikre på sin sag andre fik sig nogle overraskelser....!

Dagen fortsatte med god mad, spisning, leg, sang, dans og hygge. Nina og Laura udmærkede sig som legkoordinatorer og til stor glæde bød aftenen også på et gensyn/genhør med sidste års famøse rockgruppe, Jackie og Johnny, der i dagens anledning havde hyret en amerikansk gæstebassist.

Vi rundede det hele af med den efter hånden klassiske hatteleg (mærkeligt nok kom Pia igen i finalen....) - ses igen næste år!

mandag den 7. januar 2008

Akkrediteret af LOS

I dette indlæg følger billeder fra Siersbæklunds akkreditering af LOS og den pressemddelelse der blev udsendt i forbindelse med vores godkendelse:


Som et af de første steder i Danmark har Siersbæklund netop modtaget certifikat som akkrediteret af LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud og har dermed fået papir på kvaliteten i vort arbejde med udsatte mennesker.

Akkrediteringen er en milepæl for Siersbæklund og for det daglige arbejde med de beboere, der er tilknyttet vores institution.

Med akkrediteringen er kvaliteten i dette arbejde blevet blåstemplet af det Akkrediteringsnævn, som er tilknyttet vores forening, og som består af fagfolk og eksperter udenfor foreningens daglige regi med særlig kendskab til det socialfaglige og kvalitetsfaglige arbejde.

Den er resultatet af en langstrakt arbejdsproces blandt medarbejderne på institutionen, og med vores deltagelse i akkrediteringsordningen i LOS ser vi frem til, at vi i fremtiden i endnu højere grad kan:

• Bedre forholdene for de udsatte mennesker, vi i det daglige har et ansvar for.
• Styrke den interne udvikling og kvalitetssikring
• Sikre og styrke relationerne til de aktører, vi i vores hverdag har kontakt til, herunder brugere, deres pårørende, kommunen osv.

Vi fortæller meget gerne mere om akkrediteringen, det arbejde der har ligget forud og om de forventninger, vi har til at have opnået akkreditering i Akkrediteringsordningen i LOS.

Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse rettes til Kaj Björkman på telefon 97335300 (mobil: 40275400)



Med venlig hilsen



Kaj Björkman


December 2007


I Kurts sommerhus














Det er efterhånden blevet en tradition at vi tilbringer en lille uge i Kurts sommerhus sidst på efteråret. År 2007 var ingen undtagelse! Huset ligger tæt på vesterhavet og vores miniferier her plejer at præges af god mad, afslapning, udflugter og gåture i de smukke omgivelser. Kurts hus har dog et hovedomdrejningspunkt - nemlig poolen! Det fremgår af billederne....