Kaj

Det er med savn, sorg og mange gode minder at vi her inde på bloggen må skrive at Kaj Björkman, leder og grundlægger af Siersbæklund efter længere tids sygdom gik bort den 23 oktober 2008.

Bork surfing

Der er gået noget tid siden sidste indlæg men her følger en opdatering! I midten af september var vi en stor flok der besluttede os for at prøve kræfter med windsurfing. Vi havde en meget fin dag der startede med perfekte forhold vindmæssigt. Ud over dagen tog vinden til i styrke og på næsten magisk vis droppede vi en efter en fra.... Der var dog stor enighed om at dette er noget der sagtens kunne prøves igen! Det er jo ret fantastisk at have så gode forudsætninger for surfaktiviteter "lige i baghaven".














Det er svært at få sejlet op!














Når enden er god.....

Endnu en sommer på Holmen

Den første juli i år var igen startskuddet for endnu en sommerferie på Holmen i Sverige. For dem der ikke ved er det navnet på det hus Pia for nogle år siden købte på øen Orust i den svenske skærgård. Orust ligger ca 100 kilometer nord for Göteborg og turen der op tager ca 8 timer inklusive en tre timers sejlturen med færgen fra Frederiskhavn.

Vi tilbragte godt og vel fire uger der oppe og her følger nogle billeder som viser et udsnit af hvad vi foretog os.













Det blev til et par herlige ture i vores speedbåd....














Ligesom det blev til et par klatreture....














Røg i køkkenet!! Åbn vinduet!!














Det blev også til lidt arbejde - her akrobatisk maleri!















Glade vindere af bamser i Liseberg. Nordeuropas største forlystelsespark hvor vi efter hånden er "stamkunder" hver sommer. Hvad det kostede os at vinde de bamser - det taler vi ikke om.....

Sankt Hans

Det er efter hånden blevet en fast tradition at vil holder stor fest på Siersbæklund på Sankt Hans aften. Ligeledes er der nogle ting der efter hånden er blevet faste indslag til vores fester. Rundbold, helstegt pattegris, bål og ikke mindst naboleg. Årets fest var ikke nogen undtagelse selvom vi måtte flytte nabolegen indendørs til ridehuset på grund af vejret. Vejret satte også stopper for dette års bålafbrænding til heksens store lettelse. Her følger nogle billeder fra årets fest - på gensyn næste år!

Kajaktur i Sverige

I starten af juni var vi en flok der besluttede os for at tage til Sverige og stifte nærmere bekendtskab med skærgården set i et kajakperspektiv. Vi lagde ud med nogle mindst sagt overlæssede kajakker fyldt med mad, telte, klatreudstyr, køletasker og ikke mindst to charmerende hunde! Vi padlede i området nord for øen Orust, kaldt Koljöfjorden. Vi var enormt heldige med vejret, masser af sol, 19 grader i vandet, og ikke særligt meget vind med undtagelse for den sidste dag. Før turen havde Siersbæklund købt to dobbeltkajakker og vi tog også vores to enkeltmandskajakker med. Så p.t. ligger der fire kajakkker på Holmen som vi regner med skal bruges flittigt i den kommende sommerferie.














Dejlig aften med smuk solnedgang og ikke så mange "knott"



















Efter hårde påtrykninger fra nogle af tidligere tures kvindelige deltagere har vi valgt at anskaffe en mobil "tur-bruser" som blev indviet på denne tur.

Wenn der Berg ruft hält uns nichts mer zuruck....

...ordene kommer fra et gammelt tysk udtryk og vi besluttede os for at se om det passer. I starten af maj tog vi vores bus og kørte til Ith syd for Hannover. Her kan man klatre på kalkstensklipper midt inde i den smukkeste bøgeskov. Klipperne består af 15-25 meter høje "kalkstenstårne" der en gang i tidernes morgen må have været mer hårde end de omgivende materialer og derfor blev stående da isen hærgede hen over området. Kalk giver nogle meget sjove formationer i klipperne der mest minder om schweiziske ostehuller, på klatresprog kaldt pockets. Det er her fra et andet herligt tysk udtryk kommer: "Es ist das schönstens pocketpullerei" - noget vi fik lejlighed til at sige mange gange i løbet af vores uge i Tyskland.

Gasværket festival

I juni 2007 så den første Gasværksfestival dagens lys inde på festpladsen i Ringkøbing. Der blev taget initiativ til festivalen bl.a. for at vise hvor mange dygtige og forskellige musiker der faktisk har sine musikalske rødder på Ringkøbing egnen. Ved at vise dette kunne man understrege vigtigheden, ikke mindst over for byens politikere, for at have et velegnet spillested her i byen sådan at musikscenen kan holdes levende. Det blev til en fantastisk aften og en stor musikoplevelse. Faktisk var det så godt at initiativtagerne bag festivalen besluttede sig for at afholde en ny festival i sommer. Så den 14 juni 2008 sker det igen og nu er det mere aktuelt end nogen sinde da det nye byråds politikere har besluttet sig for at lukke det projekt der gennem flere år har arbejdet på at komme til at etablere et rytmisk spillested i det gamle Gasværk i Ringkøbing.

Vil du læse mere om festivalen og projektet så besøg:

http://projektgasvaerk.dk
http://www.myspace.com/gasvaerket

I kamp med isen...

I disse tider med global opvarming må man jo søge nordpå for at finde is man kan klatre på. Om der nogen sinde har eksisteret is i Danmark som man kan klatre på lader vi stå usagt men i februar var vi seks mænd og kvinder der drog til Rjukan i Telemark i Norge for at prøve kræfter med isklatring. Stedet var Rjukan et af Nord Europas bedste områder for dette. Her kan man klatre is der varierer i længde fra ti-femten meter til ruter der består af flere hundrede meter af frossent vand!
Vi klatrede i fire hele dage og oplevede alt fra kolde fødder, tilsyrede arme, irriterende gule isøkser, avancerede snekædeskiftninger, tårer og store succésser!

In Zillertal...

Så var det igen tid til Skiferie og turen gik endnu engang til Zell Am Ziller i Østrig. Bortset fra en albue af led kom vi alle hele hjem på trods af en hel del styrt...
Vi havde en fantastisk tur med masser af sne, lidt sol og Tyrolerhygge...













I isgrotten.....















Formanden med Das Fletchhorn (?) i baggrunden...?















Herligt vinterlandskab

Hilsen fra sygehussengen

For nylig var Kaj indlagt på sygehuset i Holstebro efter et par dage i sygehussengen skrev han følgende hilsen til os alle:

Kære Venner.

Mens jeg var indlagt på M1, gjorde jeg mig nogle ”observationer”, som jeg en aften sad og skrev ned. Dem vil jeg gerne her dele med jer.

Jeg ligger på en stue sammen med 2 andre. Kaj på 82 og Askov på 92. Hyggelige mennesker, selv om de er svagelige, men ved hjælp af ekstra ilt, ble og kateter, holdes de rimelig i gang. I starten var der én mere, - jeg opdagede ikke hvad han hed, - for da han den første dag og nat havde rodet rigtig meget rundt, og havde bl.a. væltet sit natbord adskillige gange, - flere gange med mad og drikkevarer, - fik han bevilget enestue. Mærkeligt at man ikke kan støtte sig til den klap på natbordet, uden at det hele vælter.

Askov havde fået en ordentlig omgang afføringsmiddel i aftes, - hvilket, set i bakspejlet, nok var lidt for sent. For det resulterede i at han sked i sengen 5-6 gange i løbet af natten. Søde sygeplejersker tog sig selvfølgelig af det, men det var svært for vi to Kaj-er at finde hvile. Kl. 4 havde jeg stadig ikke sovet, da jeg hørte Kaj rode i sit lille natbord. For sjov spurgte jeg, om det var fordi vi skulle have en øl, - og det viste sig, at det netop var det han rodede efter. Så fra kl. 04.00 til knap 5 sad vi og drak øl, mens Askov stadig sked i sengen. Vi behøvede heldigvis ikke at være bange for at forstyrre Askov. Høreapparatet var taget ud. Sove og skide går udmærket uden høreapparat. Meget praktisk!

I morges da Askov havde besøg af konen og sønnen, måtte vi lige korrigere ham lidt. Han var godt klar over nattens strabadser, forårsaget af afføringsmiddelet, men i hans oplevelse var det blevet til at vi alle havde dette problem i løbet af natten, da sygeplejerkerne ved en fejl have givet alle patienterne afføringsmiddel til natten. Selv om der sker mange medicineringsfejl i sygehusvæsenet, var det i dette tilfælde heldigvis en erindringsfejl hos Askov. – Måske er det lidt lettere at acceptere at man skider i sengen, hvis alle de andre også gør det. – Hvad ved jeg…..

Som I kan forstå, er det slet ikke kedeligt at være her. Jeg får jo også underholdning 5 gange i døgnet, når jeg får en pose tilkoblet, så de kan fylde penicillin på mig gennem en slange, stukket ind i en blodåre i min ene hånd. Fantastisk påfyldningshane, - og udtømning skal vi ikke tænke på, - det sker ad naturlig vej.

Mærkeligt hvor hurtigt man vænner sig til at være her, - og med stærkt nedsat aktivitet. Det er faktisk kun den første dags tid, at tiden kan føles lidt lang. Derefter falder man ind i rytmen her, - og pludselig fyldes tiden ud af de meget små ting, som man faktisk i starten slet ikke lagde mærke til. De andres besøgende er et studie i sig selv. Usikre og forsigtige kommer de listende ind på stuen, - tør knap nok tage en stol og sætte sig ned. Kvinden forrest, bøjer sig medfølende ned over sengen og siger goddag, mens manden holder sig i baggrunden, evt. lænende sig op at en dørkarm, og med et nik hilser på patienten. ”Tag endelig en stol” – ”Nej tak, vi har godt af at stå op” er standardudtryk, - hvorefter de fleste, - som regel manden, dog finder en stol til kvinden så hun kan sætte sig ned og snakke med patienten. – Stolen placeres så tæt på patienten som muligt, så der kun er plads til ham selv i lidt større afstand. Ak ja, - og tænk, - jeg garanterer at det sker helt automatisk og ubevidst. Hvor er det svært at være ”naturlig”, hvad det så end er.

Så er der stuegang. Forsigtig kommer en læge ind på stuen, med en række sygeplejersker i hælene. Nu om dage er de fleste læger fra udlandet, - hvilket jo ikke gør konversationen lettere for f.eks. Askov og Kaj. Men det gør ikke så meget. Hverken lægen eller Askov og Kaj opdager at de ikke har forstået hinanden, så det klarer sygeplejerskerne diskret bagefter, - også uden at lægen opdager noget. Jo, jo, - de sygeplejersker har virkelig forstået hvordan hierarkiet på et hospital fungerer, - og det til de fremmede lægers fulde tilfredshed.

Fantastisk arbejde de sygeplejersker gør, og så er de næsten utrættelige. Eller også må de have stor træning i ikke at vise at de er slidte eller har travlt, hvis det da er tilfældet. Og efterhånden som tiden går, kan man godt få et næsten helt almindeligt forhold til dem. Nogle er bedre end andre, til at vise medfølelse for patienterne. Hovedet lidt på skrå, - en lidt dvælende stemme, og flittig brug af orden ”vi”, - er måske udmærkede virkemidler i mange tilfælde, men jeg sætter alligevel pris på når forholdet bliver lidt mere afslappet. Vi er trods alt alle helt almindelige mennesker, - når først vi som patient får ”fangedragten” af, - og de som sygeplejersker får smidt uniformen.

Så blev klokken halv elleve. Lyset på stuen er slukket, og jeg skriver ved min lille lampe. Askov og Kaj gør ikke meget væsen af sig. Om de sover? Ja det tror jeg faktisk. Jeg tror ikke at det bliver til øl i nat. Så vidt jeg ved, har Askov ikke fået afføringsmiddel.

Godnat, - og sov godt….. 

Et brev til Siersbæklund

En gammel kending af Siersbæklund sendte et digt om kærlighed til os. Følgende linier ledsagede digtet:

Jeg har sagt tak til dig Kaj, så jeg vil undlade at gøre det igen. Jeg kan dog ikke fornægte at "Siersbæklund-ånden" er dybt forankret i det skrevne.

Mange tanker
Jesper


Kærlighed

Kærligheden har mange ansigter. Nogle gange er den stærk. Andre gange svag. Nogle gange er den helt revet væk for så at komme igen. Nogle gange bliver den væk for stedse. Vi finder den aldrig igen. Nogen gange bliver kærligheden til had eller vrede. Nogle gange bliver vrede eller had til kærlighed.

Kærligheden i sin reneste form er ikke styret af følelser. Den stiller ingen krav. Den forlanger ingenting. Den elsker, netop fordi den elsker, og den elsker, fordi det den ser er skønhed, og den skønhed den ser, er en del af den selv.

Elsker kærligheden i sin reneste form også det onde? Ja det gør den. Det gør den fordi den ved, at godt og ondt er en side af samme sag. Godt og ondt er forudsætningen for livet her på jorden. Det onde har sin berettigelse i sin tilstedeværelse. For mennekser er det onde næsten ikke til at bære. Men for at vi kan lære om os selv og andre, er det onde en uomtvistelig nødvændighed. Uden modsætningen mellem godt og ondt var der intet liv på jorden.

To elskende, der havde været sammen hele deres liv bliver stillet over for dette dilemma: En dag gik kvinden hen til sin elskede og sagde. " -Jeg rejser i dag. Jeg rejser og jeg vender aldrig mere tilbage". Den elskede kiggede forskrækket og forundret op og spurgte: " -Du rejser!? Hvad så med mig? Hvad vil der så blive af mig?" Dertil svarede kvinden. " -Du siger. at du elsker mig. Du siger, at du altid vil elske mig. Og alligevel står du nu blot og tlaer om dig selv". Den elskede spurgte: " -Jamen elsker du mig da ikke mere?". Dertil svarede kvinden: " -Jo, jeg elsker dig mere end nogensinde!"

Julefrokost 2007

Lidt forsinket kommer her en lille reportage fra årets (2007) julefrokost. Som sædvanlig startede denne med at deltagerne i nisselegen gættede sine drillenisser, nogen var sikre på sin sag andre fik sig nogle overraskelser....!

Dagen fortsatte med god mad, spisning, leg, sang, dans og hygge. Nina og Laura udmærkede sig som legkoordinatorer og til stor glæde bød aftenen også på et gensyn/genhør med sidste års famøse rockgruppe, Jackie og Johnny, der i dagens anledning havde hyret en amerikansk gæstebassist.

Vi rundede det hele af med den efter hånden klassiske hatteleg (mærkeligt nok kom Pia igen i finalen....) - ses igen næste år!

Akkrediteret af LOS

I dette indlæg følger billeder fra Siersbæklunds akkreditering af LOS og den pressemddelelse der blev udsendt i forbindelse med vores godkendelse:


Som et af de første steder i Danmark har Siersbæklund netop modtaget certifikat som akkrediteret af LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud og har dermed fået papir på kvaliteten i vort arbejde med udsatte mennesker.

Akkrediteringen er en milepæl for Siersbæklund og for det daglige arbejde med de beboere, der er tilknyttet vores institution.

Med akkrediteringen er kvaliteten i dette arbejde blevet blåstemplet af det Akkrediteringsnævn, som er tilknyttet vores forening, og som består af fagfolk og eksperter udenfor foreningens daglige regi med særlig kendskab til det socialfaglige og kvalitetsfaglige arbejde.

Den er resultatet af en langstrakt arbejdsproces blandt medarbejderne på institutionen, og med vores deltagelse i akkrediteringsordningen i LOS ser vi frem til, at vi i fremtiden i endnu højere grad kan:

• Bedre forholdene for de udsatte mennesker, vi i det daglige har et ansvar for.
• Styrke den interne udvikling og kvalitetssikring
• Sikre og styrke relationerne til de aktører, vi i vores hverdag har kontakt til, herunder brugere, deres pårørende, kommunen osv.

Vi fortæller meget gerne mere om akkrediteringen, det arbejde der har ligget forud og om de forventninger, vi har til at have opnået akkreditering i Akkrediteringsordningen i LOS.

Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse rettes til Kaj Björkman på telefon 97335300 (mobil: 40275400)



Med venlig hilsen



Kaj Björkman


December 2007

I Kurts sommerhus

Det er efterhånden blevet en tradition at vi tilbringer en lille uge i Kurts sommerhus sidst på efteråret. År 2007 var ingen undtagelse! Huset ligger tæt på vesterhavet og vores miniferier her plejer at præges af god mad, afslapning, udflugter og gåture i de smukke omgivelser. Kurts hus har dog et hovedomdrejningspunkt - nemlig poolen! Det fremgår af billederne....